dødsbo

Det er et gennemgående træk ved bobehandlingssystemet, at boets solvens/insolvens er afgørende for, om arvingerne eller kreditorerne har bestemmelsesretten i boet. Overstiger værdien af boets aktiver værdien af afdødes gæld, er boet solvent, og arvingerne har derfor bestemmelsesretten.

I dødsboskifteloven er der fastsat et antal måder, et dødsbo kan behandles på. Det er: boudlæg, ægtefælleudlæg, uskiftet bo, privat skifte og bobestyrerbehandling.

Tidligere var der et system, hvor arvingerne kunne opnå større indflydelse ved at påtage sig afdødes gæld, men det blev afskaffet i 1997.

Bevis for dødsfaldet foreligger normalt i form af en dødsattest, men kan også bestå i en dødsfaldskendelse eller en dødsformodningsdom; se også dødsanmeldelse.

Hvis ikke spørgsmålet om, hvorledes boet skal behandles, bliver afgjort på skriftligt grundlag, indkalder skifteretten inden for 3-4 uger til et førstegangsmøde. Forinden indhenter skifteretten en række fornødne oplysninger om arveforholdene fra Det Centrale Personregister og Centralregisteret for Testamenter eller på anden måde. De pårørende, som møder, har endvidere pligt til at give de oplysninger om arveforholdene, som de er bekendt med.

Fra dødsfaldet og indtil dødsboets udlevering til behandling er det skifteretten, der har ansvaret for dødsboet. Kun skifteretten kan disponere over eller give tilladelse til, at andre disponerer over boets aktiver. Enhver, der er i besiddelse af afdødes værdier, har pligt til at opbevare tingene på betryggende måde og er forpligtet til at informere skifteretten, hvis de får kendskab til, at den afdødes aktiver ikke opbevares på betryggende vis. Skifteretten kan om fornødent sikre og registrere særligt udsatte aktiver.

Retssager og udlæg er i denne periode med ganske få undtagelser afskåret, idet fordringer og krav i stedet skal anmeldes til skifteretten. Skifteretten kan, når boets forhold taler herfor, udpege en midlertidig bobestyrer til at tage sig af forhold, der ikke tåler udsættelse.

Berigtigelse af dødsboet, dvs. udleveringen af boet til behandling, sker ved skifterettens udstedelse af skifteretsattest til arvingerne, den afdødes efterlevende ægtefælle, en modtager af et boudlæg eller en bobestyrer.

Der skal indleveres en åbningsstatus i uskiftede boer, privat skiftede boer (se privat skifte) og bobestyrerboer.

I uskiftede boer skal den afdødes ægtefælle inden seks måneder efter dødsfaldet indlevere en opgørelse over de aktiver og passiver, der hørte til ægtefællernes fælleseje og til den efterlevende ægtefælles fuldstændige særeje.

I privat skiftede boer skal åbningsstatus med angivelse af værdien af den afdødes aktiver og passiver pr. dødsdagen indgives til skifteretten inden seks måneder efter udleveringen af dødsboet.

I bobestyrerboer udarbejder bobestyreren åbningsstatus snarest efter proklamafristens udløb, se proklama. Det skal i bobestyrerboer fremgå af åbningsstatus, om boet er insolvent, solvent eller tvivlsomt solvent. Hvis boet ikke er insolvent, dvs. at værdien af gælden ikke overstiger værdien af aktiverne, har arvingerne herefter bestemmelsesretten i boet.

Skifteretten er forpligtet til at vejlede den afdødes ægtefælle, arvinger, legatarer og andre berettigede om deres retsstilling i relation til dødsbobehandlingen.

I ordinært privat skiftede boer samt bobestyrerboer skal der indleveres en boopgørelse med en bestemt skæringsdag. Skæringsdagen er den dato, hvor ejendomsretten til og skattepligten af de udloddede aktiver overgår til den afdødes arvinger og legatarer.

Arbejdet med revision af boopgørelsen er opdelt, således at skatteforvaltningen skal godkende værdiansættelserne i boopgørelsen og kan påpege forhold, som skifteretten skal undersøge nærmere. Skifteretten står for resten af revisionen, der skal være grundig, hvis der i dødsboet er arvinger, repræsenteret ved værge eller skifteværge. Bortset herfra er kun en stikprøvekontrol nødvendig.

Ved genoptagelse af et dødsbo forstås, at skifteretten sætter en afsluttet skiftebehandling i gang på ny. I Dødsboskifteloven er angivet en række typetilfælde, hvor genoptagelse kan finde sted.

Dødsboers beskatning er navnlig behandlet i dødsboskatteloven, der i øvrigt er temmelig kompliceret. Boets beskatning afhænger som udgangspunkt af skifteformen. Ved boudlæg er boet skattefrit.

I de fleste tilfælde, hvor boet udleveres til ægtefællen, er boet skattefrit, men til gengæld, er ægtefælle pligtmæssigt skattepligtig af de indtægter og udgifter, der stammer fra den afdødes formue. Det gælder som hovedregel ved et uskiftet bo eller ægtefælleudlæg. Tilsvarende gælder, hvis den efterlevende ægtefælle er eneste legale arving. Ægtefællen kan dog i nogle tilfælde bestemme, at dødsboet skal behandles som et selvstændigt skattepligtigt dødsbo.

Øvrige boer er principielt skattepligtige. Boet er imidlertid fritaget for beskatning, hvis aktiverne og nettoformuen hver især ikke overstiger et grundbeløb, når aktivernes handelsværdi lægges til grund. Grundbeløbet, der i 2010-niveau udgjorde 2.595.100 kr., reguleres hvert år. For dødsfald i 2026 udgør beløbet 3.565.100 kr. Det indebærer, at et meget stort antal dødsboer er fritaget for beskatning.

Som hovedregel anses den indkomstskat, som den afdøde har betalt i dødsåret, for den endelige afgørelse af skattemellemværendet indtil dødsfaldet. Såvel skattevæsenet som dødsboet kan dog kræve en nøjagtig opgørelse af indkomsten indtil dødsfaldet, en mellemperiodeansættelse, og dermed en regulering af den skat, der er betalt indtil da.

De skattepligtige dødsboer beskattes med 50 % af boets indkomst i boperioden og den afdødes indkomst i mellemperioden. Mellemperioden er tidsrummet fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med dødsdagen. I den beregnede boskat kan fradrages månedlige beløb for mellemperioden og boperioden. For dødsfald i 2026 udgør beløbene henholdsvis 2.700 og 7.200 kr., dog maksimalt 12 måneders bofradrag.

Den skattemæssige avance, som boet eventuelt opnår ved at udlægge visse aktiver, fx aktier, erhvervsejendomme, varelagre og driftsmidler til arvinger, kan i visse tilfælde holdes uden for bobeskatningen, ved at arvingerne succederer, dvs. indtræder i boets skattemæssige stilling. Beskatning finder i så fald først sted, når arvingerne afhænder aktivet, se avancebeskatning. Som kompensation for den latente skattebyrde, der hviler på et udlagt aktiv, beregnes en passivpost på normalt 30 % af avancen. Passivposten udlægges til arvingerne sammen med aktivet og fragår derved i arvebeholdningen. Om arveafgift, se boafgift.

I øvrigt gælder der særlige regler for beskatning af insolvente dødsboer.

• arveret
• arv – formueoverdragelse

• Læs om behandling af dødsboer på Danmarks Domstoles hjemmeside