En dødsformodningsdom er en dom, hvorefter en bortebleven person anses for afgået ved døden med de deraf følgende retsvirkninger efter en særlig fremgangsmåde og med varierende frister.
En dødsformodningsdom adskiller sig fra en dødsfaldskendelse, der kan afsiges, når der er sikkerhed om dødsfaldet.
Hvis man ikke har kunnet komme i kontakt med eller finde frem til en person gennem en længere periode, kan der være grund til at formode, at den pågældende ikke længere er i live. Derfor er der i lov om borteblevne indført en hjemmel til at rejse en sag med henblik på at få en dødsformodningsdom. Efter afsigelse af en dødsformodningsdom anses den pågældende for at være død, således af hans eller hendes bo kan skiftes.
En sag om dødsformodning skal normalt anlægges ved byretten i den retskreds, hvor den borteblevne sidst opholdt sig eller havde bopæl i Danmark.
Der kræves retlig interesse for at kunne rejse sag om dødsformodningsdom. Det vil ofte være ægtefælle eller arvinger, der har en retlig interesse i det, men det kan fx også være et forsikringsselskab.
Det følger af lov om borteblevne § 6, at sag om dødsformodningsdom først kan rejses fem år efter, at en bortebleven person sidst vides at have været i live. Hvis den borteblevne ved sin forsvinden var i livsfare, eller der af andre grunde er særdeles høj grad af sandsynlighed for, at den pågældende er død, kan sag dog allerede anlægges efter seks måneder.
Finder retten det for bevist, at den borteblevne har været forsvundet i det angivne tidsrum, indkaldes den pågældende ved en offentlig bekendtgørelse i Statstidende. Der skal forløbe mindst en måned fra indkaldelsen til det afsluttende retsmøde.
Efter det afsluttende retsmøde kan der normalt afsiges dødsformodningsdom med angivelse af den dag, fra hvis udløb dødsformodningen skal regnes. Denne dag er som udgangspunkt den sidste dag i den måned, hvor fristen udløb.
Når der er afsagt dødsformodningsdom, betragtes den pågældende som død på det fastsatte tidspunkt. Vedkommendes dødsbo kan behandles, og eventuelle livsforsikringer kan komme til udbetaling.
Viser det sig afsigelse af dødsformodningsdommen, at den borteblevne alligevel lever, har vedkommende efter lov om borteblevne § 17 ret til at kræve sine ejendele tilbage fra dem, der har fået dem udlagt som arv. Der gælder dog en frist på 10 år fra den dag, dommen har fastlagt som den dag, dødsformodningen regnes fra. Tilbagebetalingspligten er imidlertid undergivet visse begrænsninger i lovens § 18 og de følgende bestemmelser.
Har en eventuel ægtefælle giftet sig igen efter afsigelse af dødsformodningsdommen, anses det tidligere ægteskab for endeligt opløst. Har ægtefællen ikke giftet sig igen, anses ægteskabet med den ikke længere borteblevne for fortsat at bestå. Dette følger af lov om borteblevne § 23.
Henrik Frandsen (M) indtræder i forbindelse med Folketingets åbning som ny formand for Folketinget. Udnævnelsen er omdiskuteret og har ikke tilslutning blandt alle partier.
Folketinget er Danmarks nationale parlament og befolkningens politiske repræsentation. Grundloven fastsætter, at Folketinget åbner den første tirsdag i oktober.
Lionel Messi spillede den 6. oktober sin sidste kamp for det argentinske herrelandshold i fodbold. Tusindvis af argentinere var mødt op for at hylde stjernespilleren.
Kommentarer (3)
skrev Kåre Bluitgen
Spørgsmål:
Eksisterede dødsformodningsdomme o. år 1919 i DK, og var det termen, man benyttede?
svarede Rebecca Bailey
Tak for dit spørgsmål; jeg har sendt det videre til en jurist og håber at kunne vende tilbage med svar inden længe.
svarede Rebecca Bailey
Kære Kåre Bluitgen -
Her kommer et svar skrevet af Hans Viggo Godsk Pedersen professor i familie- og arveret.
Dødsformodningsdom:
Inden lov om borteblevne (lov nr. 397 af 17. juli 1946) havde man ikke i Danmark en lov, der gav hjemmel til at træffe en generel afgørelse om at anse en bortebleven for død. Ifølge en forordning fra 1839 kunne man under visse betingelser behandle en forsvunden persons formue, som om vedkommendes død var bevist, således at formuen kunne gå i arv eller tilfalde det offentlige, hvis der ikke var arvinger. Indtægt af formuen kunne efter omstændighederne tilfalde arvingerne fra et tidligere tidspunkt. Derimod var der ikke mulighed for at anse den borteblevne for død i forhold til ægtefællen. Denne kunne eventuelt få skilsmisse, men det gav selvsagt en dårligere stilling, end hvis den borteblevne kunne anses for død.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.