privat skifte

Privat skifte forudsætter, at alle boets arvinger anmoder om privat skifte, at boet må antages at være solvent, og at mindst én arving, der ikke må være repræsenteret ved værge eller skifteværge, må antages at være solvent.

Der skal altid udstedes præklusivt proklama, dvs. en offentlig indkaldelse af afdødes kreditorer. Arvingerne skal i øvrigt angive en person, til hvem henvendelser vedrørende boet kan finde sted.

Privat skifte af et dødsbo forudsætter, at alle boets arvinger anmoder om privat skifte, at boet må antages at være solvent, og at mindst én arving, der ikke må være repræsenteret ved værge eller skifteværge, må antages at være solvent.

Fra dødsfaldet erhverver hver arving en ret til sin ideelle anpart af boet, som kan overdrages og i et vist omfang være genstand for kreditorforfølgning fra arvingens kreditorer, ligesom anparten falder i arv til arvingens arvinger, hvis arvingen dør, og indgår i delingen af et fællesbo i tilfælde af arvingens separation eller skilsmisse.

Den endelige ejendomsret til arven får arvingerne først ved delingen af det privatskiftede bo.

Arvingerne råder i forening, dvs. ved enstemmige beslutninger. I tilfælde af uenighed kan enhver arving kræve, at dødsboet overgår til bobestyrerbehandling. I øvrigt vil arvingerne ofte give fuldmagt til en person til at råde over boet. Det vil ofte være en af arvingerne, men det kan også være en anden, fx en advokat.

Fra boets udlevering kan den afdødes kreditorer samt enhver, der måtte have krav mod boet, frit sagsøge boet og gøre udlæg i aktiver, der endnu ikke er delt.

Efter skiftereformen i 1997 skal arvingerne i et privatskiftet bo i modsætning til tidligere ikke vedgå ansvaret for den afdødes gæld. Hvis arvingerne helt eller delvis påbegynder deling af boets aktiver — bortset fra sædvanligt indbo og personlige effekter — uden at betale dækningsberettiget gæld, indtræder der dog straks en personlig hæftelse for arvingerne. Desuden indtræder hæftelse, hvis arvingerne anvender samtlige et solvent bos midler til at betale gæld.

Arvinger, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som er under konkurs hæfter højst med værdien af det modtagne (begrænset hæftelse) og højst i det forhold, hvori arvingen skal modtage arve- og boslod.

Øvrige arvinger, herunder den solvente, hæfter med hele deres personlige formue og hver især for hele det krav, som en kreditor har mod dødsboet (se solidarisk hæftelse). Der er mulighed for regres mellem arvingerne.

Hvis boet viser sig at være insolvent, kan arvingerne undgå gældshæftelse ved at lade boet overgå til behandling ved bobestyrer og aflevere det, de har modtaget. Det kaldes udbakningsreglen i dødsboskiftelovens § 104.

Overfører arvingerne retten til at råde over et aktiv til en enkelt eller nogle af arvingerne, anses det pågældende aktiv for delt. Aconto-udlodning er en delvis deling af boets aktiver. Arvingernes hæftelse er forskellig alt efter arvingens forhold ved boets udlevering.

Boopgørelse skal semest 15 måneder efter dødsdagen indsendes til skifteretten, der videresender et eksemplar til told- og skatteforvaltningen. Etårsdagen for dødsdagen er den seneste skæringsdag, der kan benyttes i boopgørelsen.

Boopgørelsen skal indleveres senest tre måneder efter skæringsdagen, idet arvingerne dog altid har en frist på ni måneder fra dødsdagen til at indlevere boopgørelsen.

Alle betingelserne for at få et dødsbo udleveret til ordinært privat skifte skal også være opfyldt ved en udlevering til et forenklet privat skifte. Der skal ikke indleveres boopgørelse.

De øvrige betingelser er forskellige, alt efter om det er den efterlevende ægtefælle som enearving eller øvrige arvinger, der ønsker forenklet privat skifte.

Anmoder andre arvinger end den efterlevende ægtefælle om forenklet privat skifte, må dødsboet ikke være bo- eller tillægsboafgiftspligtigt, ingen arvinger eller legatarer må være repræsenteret ved værge eller skifteværge, boet må ikke være skattepligtigt, den afdøde må ikke have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og der må ikke i dødsboet være aktiver, som er skattemæssigt af- eller nedskrivningsberettigede. Der skal indleveres en åbningsstatus i forbindelse med boets udlevering.

Anmoder den efterlevende ægtefælle om forenklet privat skifte, må der ikke i boet være legatarer, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som skal svare bo- eller tillægsboafgift,, og ægtefællen skal desuden være enearving og fuldt ud indtræde i (succedere i) den afdødes skattemæssige stilling. I dette tilfælde skal den efterlevende ægtefælle indlevere en åbningsstatus senest seks måneder efter boets udlevering. Se også skifte og dødsbo.

• Dødsbo
• Skifte
• Skifteværge
• Bobestyrer
• Udbakning af dødsbo
• Personlig hæftelse