Faktaboks

Emma Norsgaard

Emma Cecilie Norsgaard Bjerg (født: Jørgensen)

Født
26. juli 1999

Emma Norsgaard er en dansk cykelrytter, der kører for det amerikanske hold Lidl-Trek. Hun har bl.a. vundet danmarksmesterskabet i linjeløb to gange (2016 og 2020), i enkeltstart fire gange (2021, 2022, 2023 og 2024) samt en etape i Tour de France Femme (2023). Emma Norsgaard er søster til Mathias Norsgaard og gift med Mikkel Bjerg, der også er cykelryttere.

Emma Norsgaards karriere

Emma Norsgaard ved OL i 2024.
Emma Norsgaard
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Emma Norsgaard begyndte at cykle som syvårig og opnåede allerede som junior bemærkelsesværdige resultater. I 2015 blev hun nummer 2 i DM i linjeløb, og året efter vandt hun. I 2017 blev det til bronze ved juniorernes enkeltstart og sølv i linjeløbet ved Europamesterskabet i landevejscykling samt ved VM i linjeløb for juniorer.

Emma Norsgaard blev professionel i 2018 og genvandt i 2020 DM i linjeløb, ligesom hun fik bronze ved U23-VM i linjeløb. Hun blev dansk mester i enkeltstart fire gange i træk (2021, 2022, 2023 og 2024) og vandt i 2022 både det belgiske endagsløb Le Samyn des Dames og det franske endagsløb Kreiz Breizh Elites Dames. I 2021 blev det desuden til en etapesejr i Giro Rosa, der er kvindernes udgave af Giro d'Italia. Emma Norsgaard deltog også i Tour de France Femmes i 2022, men måtte udgå af løbet efter et grimt styrt på 5. etape. Året efter vandt hun løbets 6. etape.

Nyt team

I 2025 skiftede Emma Norsgaard til det meget dominerende Lidl-Trek på en 3-årig kontrakt.

Emma Norsgaards hold

  • Lidl-Trek (2027)
  • Lidl-Trek (2026)
  • Lidl-Trek (2025)
  • Movistar Team Women (2024)
  • Movistar Team Women (2023)
  • Movistar Team Women (2022)
  • Movistar Team Women (2021)
  • Equipe Paule KA (2020)
  • Bigla (2019)
  • Cervelo – Bigla Pro Cycling Team (2018)

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig