Faktaboks

Mathias Norsgaard

Mathias Sunekær Norsgaard (født Mathias Norsgaard Jørgensen)

Født
5. maj 1997

Mathias Norsgaard er en dansk cykelrytter, der kører for World Tour-teamet Lidl Trek. Han er bror til Emma Norsgaard og svoger til Mikkel Bjerg, der også er cykelryttere.

Baggrund

Mathias Norsgaard i endagsløbet Omloop Het Nieuwsblad den 25. februar 2023.
Mathias Norsgaard
Af /Ritzau Scanpix.

Mathias Norsgaard er født i Silkeborg. Som ung spillede han fodbold, men valgte siden cykelsporten. Han kørte i en periode i Herning Cykel Klub, inden han skiftede til det daværende bedste U19-cykelteam i verden med udgangspunkt i Roskilde.

Karriere

Norsgaard fik bronze ved U23-VM i enkeltstart i 2018, som Mikkel Bjerg vandt. I 2019 vandt han etape i de unges Tour de France, Tour de l'Avenir, og året efter blev han professionel på det spanske Movistar-team. Kort efter aftalen med Movistar var blevet offentliggjort, brækkede Norsgaard lårbenet efter at være blevet påkørt af en bil under træning, hvilket kostede ham et halvt års pause.

Dansk mester

Det lykkedes Mathias Norsgaard at komme stærkt tilbage efter bruddet, og i 2022 blev han dansk mester i enkeltstart; i 2023 vandt han GP Herning, der er Danmarks bedste bud på en klassiker.

Fra 2026 kører Mathias Norsgaard for Lidl Trek, hvor han primært er hjælperytter for Mads Pedersen.

Norsgaard udgav i maj 2026 bogen Gruppetto – En hjælperytters kamp.

Mathias Norsgaards hold

  • 2027: Lidl Trek
  • 2026: Lidl Trek
  • 2025: Movistar
  • 2024: Movistar
  • 2023: Movistar
  • 2022: Movistar
  • 2021: Movistar
  • 2020: Movistar

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig