Korsgang

En korsgang (latin: claustrum "indhegning", "lukket område") er en overdækket gang, et åbent galleri eller en åben arkade, der løber langs bygningers mure og danner en firkant eller en klostergård. Når en korsgang er knyttet til en katedral eller kirke, som regel langs den varme sydside,[1] er det normalt et tegn på, at bygningen er eller tidligere har været en del af et klosteranlæg, idet korsgangen "danner en sammenhængende og massiv arkitektonisk barriere ... som effektivt adskiller munkenes verden fra fæstebøndernes og arbejdernes, hvis liv og arbejde foregik uden for og omkring korsgangen."[1] Den bruges også til at forbinde klosterets enkelte dele med døre til kirken, de forskellige sale og cellerne.
Et liv i klausur eller korsgangsliv er også en betegnelse for det monastiske liv, som leves af munke eller nonner. Den engelske betegnelse enclosure ("indelukke" eller "klausur") anvendes i moderne oversættelser af den katolske kirkes kirkeret[2] om klosterlig aflukkethed, og former af det latinske grundord claustrum bruges ofte som metonym for et kloster på sprog som tysk.[3]
Klausureret gejstlighed betegner munke- og nonneordener, der i vid udstrækning afskærmer sig fra det omgivende samfunds anliggender.
Korsgangens forbillede er at søge i det antikke hus’ atrium, der også kendes ved oldkristelige basilikaer og om italienske kirkegårde, campo santo. Selv i Norden kan korsgange forekomme uden forbindelse med klosteranlæg, for eksempel den gotiske korsgang ved domkirken i Slesvig. Danmarks bedste eksempel på et kloster med korsgang er karmelitterklosteret i Helsingør.
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]- Den romanske korsgang (1075–1150) ved Santo Domingo de Silos-klosteret, Spanien
- Korsgangen ved Saint-Michel de Grandmont-prioratet (grundlagt 1128), Languedoc-Roussillon, Frankrig
- Korsgangen (1100-/1200-tallet og 1800-tallet) ved det tidligere cistercienserkloster Kloster Eberbach, Tyskland
- Chiostro del Paradiso (1268), Amalfi-katedralen, Italien
- Korsgangen (1254–1500) ved Sankt Martin-katedralen i Utrecht, Nederlandene
- Generalkorsgangen (1435), en af fem korsgange ved Sankt Antonius-basilikaen i Padova
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Horn 1973, s. 13
- ↑ "The Code of Canon Law, Canon 667 ff. English translation copyright 1983 The Canon Law Society Trust". Arkiveret fra originalen 2006-06-19. Hentet 2006-06-17.
- ↑ Jf. tysk Kloster.
- Litteratur
- Coomans, Thomas (2018). Life Inside the Cloister. Understanding Monastic Architecture: Tradition, Reformation, Adaptive Reuse. Leuven University Press. ISBN 9789462701434.
- Horn, Walter (1973). "On the Origins of the Medieval Cloister". Gesta. 2 (1/2): 13-52. doi:10.2307/766633. JSTOR 766633. S2CID 192563869.