Den Hellige Stol
| Den Hellige Stol Sancta Sedes · Santa Sede | |
|---|---|
.svg) Den Hellige Stols våbenskjold | |
 Den Hellige Stols diplomatiske relationer Diplomatiske relationer Andre relationer Ingen diplomatiske relationer | |
| Oprindelse | Roms bispesæde; kirkelig tradition knyttet til Apostlen Peter |
| Grundlæggelse | 1. århundrede moderne territorial garanti: Laterantraktaten af 1929 |
| Type | Apostolisk bispesæde central kirkelig myndighed diplomatisk og folkeretlig aktør |
| Juridisk status | Suveræn folkeretlig enhed[1] |
| Hovedkontor |  Vatikanstaten |
| Beliggenhed | Vatikanstaten og eksterritoriale bygninger i Rom |
| Koordinater | 41°54′12″N 12°27′12″Ø / 41.9033°N 12.4533°Ø |
| Religiøs overbevisning | Katolicisme |
| Officielt sprog | Latin (officielt) Italiensk (arbejdssprog) Fransk (diplomatisk sprog)[2] |
| Pave | Leo 14.[3] |
| Kardinalstatssekretær | Pietro Parolin[4] |
| Camerlengo | Kevin Joseph Farrell[5] |
| Præsident for den Pavelige Kommission for Vatikanstaten | Raffaella Petrini[6] |
| Øverste myndighed | Den romerske kurie |
| Hovedorganisation | Den katolske kirke |
| Beslægtede | Vatikanstaten Pavestaten (historisk) Apostoliske nuntiaturer |
| Eksterne henvisninger | |
| Hjemmeside | vatican.va |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Den Hellige Stol (af latin: Sancta Sedes, bogstaveligt 'hellig stol'; italiensk: Santa Sede) er den centrale styrende instans og den åndelige samt administrative myndighed for den verdensomspændende katolske kirke og Vatikanstaten.[7] Under folkeretten besidder Den Hellige Stol status som en suveræn juridisk enhed.[8] Den udgør pavens embede i egenskab af biskop af det apostolske bispesæde i Rom, og er tillige synonym med og kendt under betegnelserne Pavestolen, Pavedømmet, Skt. Peters Stol, Den Romerske Stol og Den Apostoliske Stol.[9][10][11][12][13][14] Den Hellige Stol har sit hovedkvarter i, opererer fra og udøver "eksklusivt herredømme" over Vatikanstaten, der udgør en uafhængig bystat og enklave i Rom, hvor paven er valgt monark og derved statsoverhoved.[15][16] Skønt Den Hellige Stol ofte metonymisk omtales som "Vatikanet", er der tale om to strengt adskilte enheder. Vatikanstaten blev først særskilt etableret ved Lateran-traktaten i 1929 mellem Den Hellige Stol og Kongeriget Italien for at sikre pavedømmets verdslige, diplomatiske og åndelige uafhængighed,[17] herunder med det udtrykkelige formål at "sikre Den Hellige Stols absolutte og synlige suverænitet".[18]
Ifølge katolske historiske optegnelser og tradition blev Den Hellige Stol grundlagt i det første århundrede af apostlene Peter og Paulus. I kraft af doktrinerne om det petrinske og pavelige primat udgør stolen i dag omdrejningspunktet for det fulde kirkefællesskab for katolikker verden over.[19] Mens den katolske kirke består af den latinske kirke (en) og 23 andre partikulærkirker eller riter (en) med deres egne love og praksisser, fungerer Den Hellige Stol som mægler og overdommer for relationerne imellem dem.[20] Historisk har pavestolen også haft stor verdslig og økonomisk indflydelse; i middelalderen blev der eksempelvis fra lande som England, Danmark, Sverige, Norge, Polen og Preussen betalt en særlig afgift til Den Hellige Stol, som fik betegnelsen Peterspenge (latin: Denarius Sancti Petri) og som tidligere også blev betegnet romskud.[21]
Som internationalt folkeretligt subjekt opretholder Den Hellige Stol en udstrakt diplomatisk tilstedeværelse. De pavelige nuntier, der fungerer som diplomater over for stater og internationale organisationer, repræsenterer ifølge den kanoniske ret udtrykkeligt Den Hellige Stol og ikke Vatikanstaten. Den Hellige Stol underskriver konkordater og traktater, ligesom den har bilaterale diplomatiske forbindelser med 180 suveræne stater, hvilket omfatter næsten alle verdens lande. Kina udgør dog en markant undtagelse, hvilket blandt andet har baggrund i, at Den Hellige Stol anerkender Taiwan som en selvstændig stat.[22] Derudover udøver den et aktivt multilateralt diplomati i samarbejde med flere mellemstatslige organisationer, herunder FN og dens agenturer, Europarådet, De Europæiske Fællesskaber, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) samt Organisationen af Amerikanske Stater (OAS).[23][24][25] For Danmarks vedkommende er den danske ambassadør i Belgien i dag sideakkrediteret som ambassadør ved Den Hellige Stol.[26]
Historie og oprindelse
[redigér | rediger kildetekst]Ledelse og forvaltning
[redigér | rediger kildetekst]Rent administrativt ledes Den Hellige Stol af Den Romerske Kurie, som er den centrale institution, der bistår paven, og igennem hvilken den katolske kirkes anliggender varetages. Kurien ledes af kardinalstatssekretæren som dens øverste administrator og omfatter en række dikasterier, der kan sammenlignes med ministerier eller udøvende departementer. Selve pavevalget foretages af medlemmerne af kardinalkollegiet.[27][28]
Historisk udvikling
[redigér | rediger kildetekst]Ordet sedes (stol eller sæde) var oprindeligt en ældre teknisk betegnelse for alle bispesæder, som først blev anvendt om de kirker, der var grundlagt af apostlene, og senere om de vigtigste kristne kirker. Disse ecclesiae dictae majores blev forstået som den kristne oldtids fem store patriarkatsæder: Rom, Alexandria, Antiokia, Jerusalem og Konstantinopel. Betegnelsen sedes blev knyttet til disse steder, fordi biskopperne sad på troner der ("quod in iis episcopi sederent in thronis"), og om netop Rom blev det udtrykkeligt fastslået, at dette var det første egentlige sæde ("Romana quidem erat prima sedes propria dicta").[11] Allerede under et romersk koncil erklærede pave Gelasius 1. (492-496) således: "Est ergo prima Petri apostoli sedes", ligesom man i de tidligste kristne skrifter ofte finder referencer til Peters stol med ordene "Sedet in cathedra Petri". Gennem den tidlige middelalder var udtrykket i konstant officiel brug, hvilket eksempelvis ses i Liber Pontificalis under pave Leo 3. (795-816), hvor det anføres: "Nos sedem apostolicam, quae est caput omnium Dei ecclesiarum, judicare non audemus" (Vi vover ikke at dømme Det Apostoliske Sæde, som er hovedet for alle Guds kirker). Derigennem blev Den Hellige Stol den faste tekniske betegnelse for paven, den centrale kirkelige regering samt disses faktiske opholdssted.[11]
I løbet af middelalderen gjorde de pavelige reservationer af beneficier (kirkelige embeder) det imidlertid nødvendigt med en mere præcis juridisk viden om Den Hellige Stols nøjagtige geografiske placering, eksempelvis hvis en embedsmand tilfældigvis døde ved pavestolen ("apud sanctam sedem"). Spørgsmålet var, hvor Den Hellige Stol befandt sig, når paven levede adskilt fra den ordinære, centrale administration. Fra det 13. til det 15. århundrede fandtes der ingen tilfredsstillende løsning på dette, udover at man forlod sig på kuriens afgørelser i individuelle sager, idet det ikke blev anset for nødvendigt, at paven residerede i Rom. Man tog i stedet udgangspunkt i princippet "Ubi Papa, ibi Curia" (hvor paven er, er kurien), ud fra den antagelse, at administrationsapparatet altid fulgte paven. Dette illustreres af et tilfælde under pave Nikolaus 3., der boede i Soriano fra den 8. juni 1280 til sin død den 22. august samme år, hvor han udelukkende var ledsaget af sine personlige tjenere og embedsmændene med ansvar for det pavelige segl (bullatores). Selve kurien befandt sig i Viterbo, hvortil paven ofte rejste for at ordne forretninger og give audienser ("Audientiam suam fecit"), men alligevel beordrede han, at pavelige buller skulle dateres fra Soriano. Over et århundrede senere var dette vigtige punkt stadig uafklaret, hvilket fremgår af de officielle regler udfærdiget under Benedikt 13. og pave Johannes 23.[11]
Selv sent i historien, under pave Martin 5.s (1417-1431) rejse fra Konstanz til Rom, skete det ofte, at paven og de gejstlige myndigheder var adskilt, uden at den officielle placering af Den Hellige Stol, for så vidt angik dens juridiske gyldighed, endnu var autoritativt fastlagt. Ifølge forfatteren Bangen fik denne usikkerhed pave Clemens 8. til at udfærdige konstitutionen Cum ob nonnullas. Heri fastslås det, at hvis paven og den pavelige administration ikke residerer samme sted, er udtalelser fra begge parter autoritative, forudsat at de er i overensstemmelse med hinanden. Retslærde som Covarruvias og Gonzalez var endvidere enige om definitionen: "Curia Romana ibi censetur esse, ubi est papa cum cancellaria et tribunalibus et officialibus suis, quos ad regimen ecclesiae adhibet" (Den Romerske Kurie anses for at være der, hvor paven er, sammen med kancelliet, domstolene og de embedsmænd, som han benytter til at lede kirken). Selvom forfatteren Hinschius længe fulgte den middelalderlige holdning om, at "Ubi Papa, ibi Curia", betragtes dette standpunkt i dag som uholdbart.[11]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "State of Vatican City" (engelsk). Den Hellige Stol. Hentet 8. juli 2026.
- ↑ "About the Holy See" (engelsk). Global Affairs Canada. 22. juli 2022. Hentet 8. juli 2026.
- ↑ "Biography of the Holy Father Leo XIV" (engelsk). Den Hellige Stol. Hentet 8. juli 2026.
- ↑ "Parolin Card. Pietro" (engelsk). Holy See Press Office. Hentet 8. juli 2026.
- ↑ "Farrell Card. Kevin Joseph" (engelsk). Holy See Press Office. Hentet 8. juli 2026.
- ↑ "Pope Francis appoints Sr Raffaella Petrini as President of the Commission for Vatican City State and President of the Governorate" (engelsk). Vatican City State. 15. februar 2025. Hentet 8. juli 2026.
- ↑ "Holy See". Encyclopedia Britannica (engelsk). 2024-08-19. Hentet 2024-09-03.
- ↑ "Holy See". United States Department of State (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 2024-01-11. Hentet 2024-01-11.
- ↑ Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "Den Hellige Stol". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 1852.
- ↑ Blangstrup, Johan Christian, red. (1921). "Hellige Stol, Den". Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 11 (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 207.
- 1 2 3 4 5 Baumgarten, Paul Maria (1913). "Holy See". I Herbermann, Charles George (red.). Catholic Encyclopedia. Vol. 7 (1. udgave). New York City, USA: Robert Appleton Company.
- ↑ "the Holy See". Cambridge Dictionary. Arkiveret fra originalen 2024-01-11.
- ↑ "the Holy See". Oxford Learners Dictionaries. Arkiveret fra originalen 2024-01-11.
- ↑ Livingstone, Elizabeth A. (2006). The Concise Oxford Dictionary of the Christian Church (engelsk) (2nd udgave). Oxford University Press. s. 33. ISBN 978-0-19-861442-5. Arkiveret fra originalen 10. marts 2024. Hentet 9. februar 2024.
- ↑ "Holy See (10/05)". U.S. Department of State. Arkiveret fra originalen 2024-01-20. Hentet 2024-01-20.
- ↑ "Holy See, The country brief". Department of Foreign Affairs and Trade (Government of Australia). Arkiveret fra originalen 20. februar 2024. Hentet 20. februar 2024.
- ↑ "Lateran Treaty | Italy [1929]". Britannica (engelsk). Arkiveret fra originalen 17. januar 2022. Hentet 25. januar 2022.
- ↑ "Text of the Lateran Treaty of 1929" Arkiveret 23. maj 2018 hos Wayback Machine. www.aloha.net.
- ↑ Holmes, J. Derek (1978). The Triumph of the Holy See: A Short History of the Papacy in the Nineteenth Century (engelsk). Burns & Oates. s. 142. ISBN 978-7-80186-160-3. Arkiveret fra originalen 10. marts 2024. Hentet 20. februar 2024.
- ↑ Second Vatican Council, Decree on the Catholic Churches of the Eastern Rite, section 4, published on 21 November 1964, accessed on 17 June 2026
- ↑ Hal Koch: Den danske kirkes historie, bind 1, side 110. Her kaldes peterspenge for "Romskud". En afgift allerede Knud den Store skulle have indvilliget i at betale, og som pave Alexander II (1061-73) i et pavebrev indskærpede Danmark at betale.
- ↑ "Kina og Vatikanet forlænger aftale om biskopper". Fra Ritzau. Kristeligt Dagblad. 22. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 10. januar 2021. Hentet 9. januar 2021.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: others (link) - ↑ "Holy See's Presence in the International Organizations". The Holy See. Arkiveret fra originalen 15. februar 2014. Hentet 3. september 2019.
- ↑ "Holy See". Travel & living abroad. Foreign & Commonwealth Office. Arkiveret fra originalen 31. december 2010. Hentet 5. februar 2016.
- ↑ "Holy See – Observer". Council of Europe (britisk engelsk). Arkiveret fra originalen 8. oktober 2023. Hentet 2024-02-20.
- ↑ Danmark i Vatikanstaten Arkiveret 6. april 2020 hos Wayback Machine på um.dk
- ↑ "Code of Canon Law: text – IntraText CT". Intratext.com. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2018. Hentet 5. marts 2023.
- ↑ United States. Department of State. Bureau of Public Affairs (1989). "The Holy See". Backgr Notes Ser: 1-4. PMID 12178005.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- www.vatican.va Den Hellige Stol – officiel websiteArkiveret 14. marts 2013 hos Wayback Machine (de, en, es, fr, it, pt)
