Alta kommune (samisk: Álttá suohkan, kvensk: Alattion komuuni) ligger for enden af Altafjord i den vestlige del af Finnmarkfylke i Norge. Byen Alta er Finnmarks største by (bystatus siden 1999) med omkring 18.100 indbyggere (2007). Alta er både en by og en kommune, og blev i 1964 slået sammen med den lille kommune Talvik.
Byen, som ligger inderst i Altafjorden og nederst i Altadalen, består oprindelig af de tre gårde Bossekop med samisk tilknytning, Altagård med sæde for amtmanden i Finnmark 1738-1814 og Elvebakken som har finsk eller kvensk tilknytning. I dag består Alta er et byområde med flere centre, Bossekop, Elvebakken, Bukta, Midtbakken og Centrum.[1]
Et vigtigt erhverv i kommunen er stenbrud, hvor man bryder Altaskifer.
"Kommunen ble opprettet 1863 ved deling av daværende Alta-Talvik kommune i hhv. Alta og Talvik kommuner", skriver Store norske leksikon.[2]
Alta og fjorden Kåfjord er også kendt for forsøget på at sænke det tyske slagskib Tirpitz, hvor skibet fik så store skader at det måtte forlade fjorden. Skibet sejlede til Tromsø hvor det mødte sit endeligt.
Omkring 1950 blev der gjort det første af en række bemærkelsesværdige fund i Alta-området. Det var den såkaldte "Pippisten", som dukkede op i Gjermundsby omkring fire kilometer fra Isnestoften, på vestsiden af Altafjorden. Stenen måler omkring 50 centimeter i længen og har én enkelt helleristning: En menneskefigur, der ligner Pippi Langstrømpe, deraf navnet.
I 1973 afdækkede man en række 7.000 år gamle helleristninger i Alta. En del af disse stenalderfund blev gjort nær fjeldet Komsa. Man taler derfor om Komsakulturen. Der er tale om nogle af de ældste fund fra Norges forhistorie. Blandt de mere end 6.000 motiver ridset ind i klipperne ses altalaks, helleflyndere, elge, rensdyr, bjørne, både og jægere. Der er tale om Nordeuropas største antal helleristninger og hellemalerier lavet af en jæger- og fiskerbefolkning i stenalderen. Helleristningerne er i dag opført på UNESCOs Verdensarvsliste.
Traditionelt har dette været et samfund af småbrugere og skiferarbejdere. Mange har levet af en kombination af småbrug med malkekøer og får, hvor mændene arbejdede hjemme på gården om sommeren og i skiferbjergene om vinteren. Sælfangst i Ishavet har også været en vigtig næringsvej i Alta, og flere kendte ishavsskippere stammer herfra, heriblandt Karl Wirkola og Nils Thomassen.
Altasamfundet er i dag præget af mange selvstændige erhvervsdrivende og store entreprenørvirksomheder inden for byggeri og anlæg. Horisonterne udvides løbende, og Equinors gasterminal på Melkøya har også tilført erhvervslivet nye arbejdsopgaver.
Store indkøbscentre i Altas centrum har desuden gjort byen til et handelscentrum i Vest-Finnmark.
I skiferbjergene brydes skifer (altaskifer) i store flager, som efterfølgende klippes til tagsten. Store dele af den ældre bebyggelse i Alta har skifertage. Alta er omgivet af store forekomster af denne bjergart, som er verdenskendt for sin hårdhed, og som i dag udvindes industrielt og eksporteres til hele verden.
På Stjernøya ude i Altafjorden produceres nefelinsyenit, en bjergart der anvendes i glasproduktion.
Billede af nordlys taget ved Lillevannet i Kvenvik uden for Alta by.
Nordlysobservatoriet på Haldde. Observatoriet på Haldde (912 m.o.h.) var i drift i 1899–1900 og 1912–1926. Kristian Birkeland fremsatte sine teorier om nordlyset og fik gennemført opførelsen af observatoriet på Haldde, samernes hellige fjeld. Her blev der forsket i nordlys og foretaget vejrobservationer. Ud over observatoriebygningen blev der opført en hovedbygning med fire lejligheder og kontorer, og på et tidspunkt boede der tre børnefamilier på Haldde.
Kobberværket i Kåfjord. Kobberværket var Nordeuropas første storskalavirksomhed inden for industrien og var i drift fra 1826 til 1878 (den engelske driftsperiode) og fra 1896 til 1909 (den svenske driftsperiode).
Kåfjord Kirke. Kirken i engelsk landsbystil blev opført i 1837 og var en af de få bygninger i Finnmark, som blev skånet, da tyskerne nedbrændte Finnmark under Anden Verdenskrig.
Helleristningerne ved Alta. Disse helleristninger er op til 7.000 år gamle og udgør Nordeuropas største samling af helleristninger skabt af jæger-samlerfolk.
Tirpitz Museum. Museet blev åbnet i 2005 og har udstillinger om og historisk materiale fra Anden Verdenskrig.
Sautso. Altadalen er kendt for sin storslåede natur og er Europas nordligste canyon. Altaelva er desuden kendt som en fremragende lakseelv. Øverst i Sautso ligger Alta-dæmningen.
Finnmarksløbet starter og slutter i Alta.Ishotellet. Hver vinter, omkring midten af januar, åbner Sorrisniva (tidligere Alta Friluftspark) Norges største ishotel, som ligger ved bredden af Altaelva.
Finnmarksløpet. Finnmarksløbet er verdens nordligste og Europas længste slædehundeløb. Løbet blev i 2010 afholdt for 30. gang. Finnmarksløbet består egentlig af to løb: ét på 500 km, som køres med op til otte hunde, og ét på 1.000 km med maksimalt 14 hunde foran slæden.
Offroad Finnmark er et etapeløst cykelløb på omkring 700 km med en prolog fra havniveau til Halddetoppen, 904 meter over havet. Løbet omfatter samlet mellem 10.000 og 12.000 højdemeter.
Boazo Sámi Siida. Besøgende kan opleve den rensdyrsamiske kultur og historie samt forskellige genstande fra den samiske rensdyrdrift, som er udstillet i Boazo Sámi Siida.
Borealis Vinterfestival. Afholdes den første weekend i marts.
Aronnesrocken – Finnmarks største gratis rockfestival.
Alta (Norge) på Commons
For alternative betydninger, se Alta. (Se også artikler, som begynder med Alta)
