Spring til indhold

Alta (Norge)

69°58′04″N 023°14′59″Ø / 69.96778°N 23.24972°Ø / 69.96778; 23.24972

Alta (Norge)
Våben Kort
Altas kommunevåben Alta (Norge)s beliggenhed
Fakta om Alta (Norge)
Kommunenummer:2012
Fylke:Finnmark
Kommunesæde:Alta
Areal:3.8345 km²
Indbyggere:22.074 (1. januar 2026)
Politik
Borgmester:Monica Nielsen (fra 2015) Rediger på Wikidata
Sprog: Bokmål
Websted: www.alta.kommune.no
Alta (Norge) på Commons
For alternative betydninger, se Alta. (Se også artikler, som begynder med Alta)

Alta kommune (samisk: Álttá suohkan, kvensk: Alattion komuuni) ligger for enden af Altafjord i den vestlige del af Finnmark fylke i Norge. Byen Alta er Finnmarks største by (bystatus siden 1999) med omkring 18.100 indbyggere (2007). Alta er både en by og en kommune, og blev i 1964 slået sammen med den lille kommune Talvik.

Kommunen grænser i nord til Hasvik, Hammerfest, Loppa og Kvalsund, i øst til Porsanger, i syd til Kautokeino og Karasjok, og i vest til Kvænangen og Loppa. Kommunen består af Alta, Kviby, Kvalfjord, Hakkstabben, Kongshus, Korsfjorden, Komagfjord, Talvik og Langfjordbotn.

Byen, som ligger inderst i Altafjorden og nederst i Altadalen, består oprindelig af de tre gårde Bossekop med samisk tilknytning, Altagård med sæde for amtmanden i Finnmark 1738-1814 og Elvebakken som har finsk eller kvensk tilknytning. I dag består Alta er et byområde med flere centre, Bossekop, Elvebakken, Bukta, Midtbakken og Centrum.[1]

Et vigtigt erhverv i kommunen er stenbrud, hvor man bryder Altaskifer.

Alta er berømt for helleristningene som blev opdaget i 1973 og står på UNESCO's Verdensarvsliste. Alta fik i 2005 og plads på listen med Struves meridianbue ved at det næst nordligste målepunkt ligger i Alta. Byen er også kendt for stenalderfundene nær fjeldet Komsa, hvor fundene har fået navnet Komsakulturen. Disse fund er nogle af de ældste fund fra Norges historie.

Altaelven er kendt for at være en af Europas flotteste lakseelve.

"Kommunen ble opprettet 1863 ved deling av daværende Alta-Talvik kommune i hhv. Alta og Talvik kommuner", skriver Store norske leksikon.[2]

Alta og fjorden Kåfjord er også kendt for forsøget på at sænke det tyske slagskib Tirpitz, hvor skibet fik så store skader at det måtte forlade fjorden. Skibet sejlede til Tromsø hvor det mødte sit endeligt.

Cirka d. 10. november 1944: Nedbrændingen omkring Altafjorden begyndte,[3] under Tvangsevakueringen og nedbrenningen av Finnmark og Nord-Troms.

I 1965 blev Alta udpeget som regionscenter trods splid mellem de to bygder.[4]

Alta blev kendt for Alta-konflikten hvor Folkeaktionen mod udbygning af Alta-Kautokeinovassdraget aktionerede og flere tusind demonstranter lænkede sig fast i Stilla. Til trods for dette blev Altadæmningen bygget i Alta- Kautokeinovassdraget.

Geologi

"Den vestlige delen av Alta består av [...] fjell som er rester etter [...] fjellkjeden" Kaledoniderne, skriver medierne.[5]

"[E]t 9000 kubikk stort leirskred løsnet" i 2020 [6]

Fortidsminder

[redigér | rediger kildetekst]

Omkring 1950 blev der gjort det første af en række bemærkelsesværdige fund i Alta-området. Det var den såkaldte "Pippisten", som dukkede op i Gjermundsby omkring fire kilometer fra Isnestoften, på vestsiden af Altafjorden. Stenen måler omkring 50 centimeter i længen og har én enkelt helleristning: En menneskefigur, der ligner Pippi Langstrømpe, deraf navnet.

I 1973 afdækkede man en række 7.000 år gamle helleristninger i Alta. En del af disse stenalderfund blev gjort nær fjeldet Komsa. Man taler derfor om Komsakulturen. Der er tale om nogle af de ældste fund fra Norges forhistorie. Blandt de mere end 6.000 motiver ridset ind i klipperne ses altalaks, helleflyndere, elge, rensdyr, bjørne, både og jægere. Der er tale om Nordeuropas største antal helleristninger og hellemalerier lavet af en jæger- og fiskerbefolkning i stenalderen. Helleristningerne er i dag opført på UNESCOs Verdensarvsliste.

Alta centrum.

Traditionelt har dette været et samfund af småbrugere og skiferarbejdere. Mange har levet af en kombination af småbrug med malkekøer og får, hvor mændene arbejdede hjemme på gården om sommeren og i skiferbjergene om vinteren. Sælfangst i Ishavet har også været en vigtig næringsvej i Alta, og flere kendte ishavsskippere stammer herfra, heriblandt Karl Wirkola og Nils Thomassen.

Altasamfundet er i dag præget af mange selvstændige erhvervsdrivende og store entreprenørvirksomheder inden for byggeri og anlæg. Horisonterne udvides løbende, og Equinors gasterminal på Melkøya har også tilført erhvervslivet nye arbejdsopgaver.

Store indkøbscentre i Altas centrum har desuden gjort byen til et handelscentrum i Vest-Finnmark.

Mine- og råstofindustri

[redigér | rediger kildetekst]

I skiferbjergene brydes skifer (altaskifer) i store flager, som efterfølgende klippes til tagsten. Store dele af den ældre bebyggelse i Alta har skifertage. Alta er omgivet af store forekomster af denne bjergart, som er verdenskendt for sin hårdhed, og som i dag udvindes industrielt og eksporteres til hele verden.

Stjernøya ude i Altafjorden produceres nefelinsyenit, en bjergart der anvendes i glasproduktion.

Billede af nordlys taget ved Lillevannet i Kvenvik uden for Alta by.

Alta har afholdt Finnmarksløpet hvert år siden 1981 og har opnået international opmærksomhed som følge heraf.

Mange turister kommer også for at opleve helleristningerne ved museet i Hjemmeluft og for at overnatte på ishotellet i Sorrisniva.

Alta ligger nord for polarcirklen og er præget af både mørketid og midnatssol.

Kobberværket i Kåfjord.

Nordlysobservatoriet på Haldde. Observatoriet på Haldde (912 m.o.h.) var i drift i 1899–1900 og 1912–1926. Kristian Birkeland fremsatte sine teorier om nordlyset og fik gennemført opførelsen af observatoriet på Haldde, samernes hellige fjeld. Her blev der forsket i nordlys og foretaget vejrobservationer. Ud over observatoriebygningen blev der opført en hovedbygning med fire lejligheder og kontorer, og på et tidspunkt boede der tre børnefamilier på Haldde.

  • Kobberværket i Kåfjord. Kobberværket var Nordeuropas første storskalavirksomhed inden for industrien og var i drift fra 1826 til 1878 (den engelske driftsperiode) og fra 1896 til 1909 (den svenske driftsperiode).
  • Kåfjord Kirke. Kirken i engelsk landsbystil blev opført i 1837 og var en af de få bygninger i Finnmark, som blev skånet, da tyskerne nedbrændte Finnmark under Anden Verdenskrig.
  • Helleristningerne ved Alta. Disse helleristninger er op til 7.000 år gamle og udgør Nordeuropas største samling af helleristninger skabt af jæger-samlerfolk.

Seværdigheder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Verdensarvsenter for bergkunst - Alta Museum. Museet modtog i 1993 prisen som Årets museum i Europa og rummer en omfattende udstilling om den lokale historie, som strækker sig 10.000–12.000 år tilbage.
  • Tirpitz Museum. Museet blev åbnet i 2005 og har udstillinger om og historisk materiale fra Anden Verdenskrig.
  • Sautso. Altadalen er kendt for sin storslåede natur og er Europas nordligste canyon. Altaelva er desuden kendt som en fremragende lakseelv. Øverst i Sautso ligger Alta-dæmningen.
  • Struves meridianbue. Lille RaipasArkiveret 4. december 2020 hos Wayback Machine er et af fire punkter i Norge, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. De øvrige ligger i Hammerfest og Kautokeino.
  • Finnmarksløbet starter og slutter i Alta.
    Ishotellet. Hver vinter, omkring midten af januar, åbner Sorrisniva (tidligere Alta Friluftspark) Norges største ishotel, som ligger ved bredden af Altaelva.
  • Finnmarksløpet. Finnmarksløbet er verdens nordligste og Europas længste slædehundeløb. Løbet blev i 2010 afholdt for 30. gang. Finnmarksløbet består egentlig af to løb: ét på 500 km, som køres med op til otte hunde, og ét på 1.000 km med maksimalt 14 hunde foran slæden.
  • Offroad Finnmark er et etapeløst cykelløb på omkring 700 km med en prolog fra havniveau til Halddetoppen, 904 meter over havet. Løbet omfatter samlet mellem 10.000 og 12.000 højdemeter.
  • Boazo Sámi Siida. Besøgende kan opleve den rensdyrsamiske kultur og historie samt forskellige genstande fra den samiske rensdyrdrift, som er udstillet i Boazo Sámi Siida.
  • Borealis Vinterfestival. Afholdes den første weekend i marts.
  • Aronnesrocken – Finnmarks største gratis rockfestival.
  • Vassbotndalen naturreservat og landskabsværnområde med verdens nordligste gråeleskov. Her, og kun her, findes også den meget sjældne Talvik-valmue.
Sautso, Nordeuropas største canyon, ligger lige uden for Alta by.

Monica Nielsen blev borgmester i 2015. Blandt tidligere borgmestre er blandt andre Laila Davidsen.

Personer fra Alta

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. Elvebakken. (2014, 6. august). I Store norske leksikon. Hentet 3. september 2018 fra https://snl.no/Elvebakken.
  2. Thorsnæs, Geir & Askheim, Svein. (2014, 29. november). Talvik. I Store norske leksikon. Hentet 3. september 2018 fra https://snl.no/Talvik.
  3. Eikeset, Kjell Roger (1998). Dramatiske tiår 1920-1964. [Alta]: Alta kommune. ISBN 8299214831.
  4. Julie Kristin Karlsen Groseth. https://www.nrk.no/finnmark/xl/byene-i-skyggen-1.14160659 . 2018-09-02. NRK
  5. Alta – kommune i Finnmark – Store norske leksikon
  6. https://www.nrk.no/tromsogfinnmark/mistet-hjemplassen-under-kvikkleireskredet.-haper-a-fa-bygge-nytt-hus-like-ved.-1.15298405 "Kråknes [...] Raset som var 650 meter langt og 40 meter høyt skylte åtte bygninger på havet. For det meste hytter og fritidshus."
  7. Anmeldelse: «Festspillutstillingen 2020» av Joar Nango – Anmeldelser og anbefalinger
  8. Joar Nango – Store norske leksikon
Spire
Denne artikel om Norges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.