fyrretyve, num. [ˈførəˌty·və, dagl. -ˌtyuə; især prov. ell. kunstlet ˈfyrə-] (l. br. (vel ved paavirkn. fra talord som fire og tyve, fem og tyve): fyrre og tyve. Tandr.K.27. Ill.Familiejournal.⁷/₂1923.20.sp.3). foræld. fyrretive; ogs. (foræld.) skrevet fyrgetyve, -tive, -tjuge). (ænyd. fyrretiwe, -tiuve, glda. fy(r)re-, førretiuge, æda. fyritiughu ofl. former; oldn. fjórir tigir, fjórutigi; af II. fire og et ord, der betyder: antal af ti (oldn. tigr), altsaa egl.: fire tiere, jf. firti, sml. firsindstyve; alm. forkortet til fyrre (s. d.); især brugt  ell. for at give større eftertryk ell. tydelighed i tale og skrift) d. s. s. fyrre. jeg (vil) lade regne paa Jorden fyrretyve (Chr.VI: fyrretive) Dage. 1Mos.7.4. fire gange fyrgetyve Mark. Holb.DH.III.327. 40 Rdlr., siger fyrgetive Rigsdaler. MR. 1773.509. *fyrretive Haver. Bagges.I.233. *Ryggesløse! du skal daglig | Bede fyrgetyve Ave. Hrz.D.II.68.   (nu l. br.) i forb. m. andre talord. *i to | Og fyrretive Dage. Holb.Bars.III.7. *Af Sale er Huset fuld: | Fem hundred, fyrgetiuge. Oehl.NG.2. (du er) høist . . fire, fem og fyrgetyve. Hrz. XVIII.297.   m. underforstaaet subst. Aar til at angive alder. en Mand mellem de Fyrgetyve og Halvtreds. Gylb.IX.141.   de fyrretyve riddere(s dag), den 9. marts. Som Veiret er de fyrretyve Ridderes Dag, (d. 9de Marts) vil det blive i fyrretyve Dage. Thiele.III.4. jeg fyldte akkurat de sex og halvtreds sidste fyrgetyve Riddere, som er den niende Marts. CBernh.IX.196.   ♠ melding i “seks og tres”, der tæller 40 points. Har man Konge og Dame i Trumf, kan man melde “Fyrretyve” – i en af de andre Farver “Tyve”. GlSpil.29. Saa snart et Makkerpar har opnaaet 66 Points, kan de slutte Spillet. Kan man naa det med en Melding “Tyve” eller “Fyrretyve” har man Lov at melde “Tyve eller Fyrretyve, der ikke skal stikkes”. smst.31. (jf. u. fyrre:) Gud naade de . . Tyskere, der falder i hans Klør; de kan sgu lige saa godt straks melde fyrretyve, som inte skal stikkes. AndNx.MS.89.   (l. br.) best. f. flt. fyrretyverne, (spec.) om alderen 40-49 aar. (han var) paa Dørtrinet ind til Fyrgetyverne. JPJac.II.21.   hertil som ordenstal: fyrretyvende. (fyrre og tyve. ældre: hele fyrgeogtyve forskjellige Håndskrifter. Hjort.KritLit.II.344).   

I. Tyv, en. [ty^?v, især prov. ell. dial. tyu'] týv. Høysg.AG.136. (nu dial. Tiv. Cit. 1719.(Vider.III.294 (tif)). jf. Tyve  drive. Reenb.I.132 og Kort.60.107. Feilb. † (jf. dog Feilb.) Tjuv (Tiuf, Tiuv). Sort.(SamlDanskeVers.¹VI.169). cit.1704 og 1706.(Hübertz. Aarh.III.18.32). jf. tiufagtig. JJuel.372). flt. -e. (glda. tiuff, tywff, tyw og (flt.) thiibæ (Dyrerim.14), æda. thiyf, thiuf(ær) (Brøndum-Nielsen.GG.I.332.III.12), sv. tjuv (dagl. ogs. tjyv), no. tyv, tjuv, oldn. þjófr, eng. thief, ty. dieb, holl. dief, got. þiubs; grundbet. vist: person, der holder sig skjult, gaar hemmelig til værks, jf. got. adv. þiubjo, hemmeligt; sml. Stjæler) 1) om person.    1.1) person, som stjæler, begaar tyveri (1); tyveknægt. Tager mand Tyv med Koster i Hænde . . da maa hand bindis. DL.6–17–1. Matth.6.19 (se u. gennembryde 1). *Madam, der staaer en Tyv. Wess.51. *Den Tyv, som stial Herr Nielses Hest, | Blev greben. Bagges.I.169. *det var i Aaret (1807) | Da Engelskmanden kom, den forbandede Tyv (dvs.: for at bemægtige sig den danske flaade). Folke-Visebog.(1873).85.   i flt., uden tanke paa flere individer, i udtr. for, at et tyveri finder sted (har fundet sted). om en sagde ham jer Huus er i Brand . . Tyve er indbrut i Huset, det bevegede ham aldelis intet at gaa fra sine Sager. Holb. Arab.3sc. Her har været Tyve. HCAnd.SS. III.211. Der er Tyve i din Kaal. Lauesen. RV.53.   hæle med en tyv, se I. hæle 2.1. stop tyven! se II. stoppe 1.1 (jf. u. II. tage 3.2 samt †: Holt Tyven! (KomGrønneg. I.133) ell. hold paa Tyven! (vAph.(1759). Mau.10760)).   gøre til tyv (nu næppe br. en tyv) (for noget). 1. (nu sj.) beskylde for tyveri; tyvte. I skal B. ikke gøre til tyv for guld-kæden. Cit.1798.(FStuckenberg.F.II.121). CFIngerslev.Da.-Lat.Ordbog.(1850).239. 2. forlede til tyveri; bevirke, at en bliver tyv. *mig Elskov skulde friste, | Og, stærkere end Dyd, mig giøre til en Tyv. Wess.34. især refl.: NPWiwel.NS.5. hun vilde virkelig ikke gjøre sig til Tyv for noget Brændes Skyld. Schand.BS.240. JesperEw.PF.211.   (jf. tilsvarende ssgr. m. Tyvs-) † gen. ent. i faste (jur.) forb. som tyvs dom (DL.6–17–39. Nørreg.Privatr.IV.226), tyvs hæler (se Hæler), tyvs hæleri (Adr.⁵/₂1762.sp.8), tyvs medvider (DL.6–17–2,5. Nørreg.Privatr. IV.255), tyvs mærke (Cit.1701.(KbhDipl. VII.631). Forordn.⁵/₂1751).   i overtroen (jf. Feilb.); navnlig (jf. II. Sold 1.3; foræld.) m. h. t. visse overtroiske skikke, fremgangsmaader sigtende til at finde ell. hævne sig paa en tyv; ofte i forb. som vise en tyv igen, slaa øjet ud paa en tyv, se vise, Øje.   i ordspil; se u. IV. tyve 1 slutn.   (jf. u. Hønsetyv; især ) i sammenligning; navnlig i udtr. for at bevæge sig listende, hemmeligt. *Som Tyv han maa sig liste | Fra dette skjønne Land. Winth.HF.292. Sent om Aftenen . . sneg Erik sig som en Tyv op ad Trappen. Schand.AE.288. Saa lister han (dvs.: en forlegen) videre som en Tyv. HansPovls. HF.170. spec. i forb. komme som en tyv om natten (efter 1Thes.5.2: Herrens Dag kommer, som en Tyv om Natten. 1Thes. 5.2. jf. 2Pet.3.10), indfinde sig, komme overraskende, uventet. *man kommer som Tyven om Natten | Og forjager Bonden fra Huus og Gaard. Hrz.VI.32. PHans.KK.271. Da (krigen) endelig kom, kom den over os som en Tyv om Natten. Cit.1915.(JacAnd.Er.III. 138).    1.2) i videre (uegl.) anv.   (jf. Bog(2), Brød- (2), Dag-, Folke-, Gav-, Menneske-, Møller-, Toldtyv og u. Smørtyv; nu l. br. uden for visse ssgr.) om person, der uretmæssigt sætter sig i besiddelse af ell. unddrager en anden dennes materielle ell. aandelige ejendom (uden at gøre sig skyldig i tyveri i strengt juridisk forstand); ogs. i al alm., om uærlig person, bedrager olgn. Lyser mand ikke op det hand hittede, da bliver hand Tyv derfor. DL.5–9–2. den som i Marken pløier fra sin Naboe hans Jord etc. og de legge Merke til, at slig en Tyv enten selv eller hans Børn derfor maae poenitere. Rhode. LaalF.I.41. *Du er saa bange, – | Tror Du da, jeg er en Tyv (dvs.: at jeg ikke vil dele ærligt)? PMøll.(1855).I.46. *Der sad paa hans (dvs.: polarforskeren Pearys) Plads i hans Hjemkomststund | en langhaaret Løgner (dvs.: dr. Cook) med smilende Mund . . | den sjofleste Tyv i hans Høvdingestol. Hoffmann. BS.45 (jf. Æretyv). jf. Hjertetyv: *Ordet Hierte-Tyv er mig en Afskye blevet. | Man sette Hierte for, man sette Hierte bag, | En Tyv er dog en Tyv, det er en afgjort Sag. Wess.50. sml. Danm Sanglege.140. jf. Skrifttyv: den offentlige Tyv, Eftertrykkeren S. Bagges.DV.IX.255.   (nu næppe br.) som medlidende, ynkende betegnelse for (mands)person; især (sml. u. Hønsetyv) i forb. arme tyv, stakkels fyr. Den (dvs.: prækenen) skiltes ad i Midten for dig (dvs.: en student som prædikant), din arme Tyv! PMøll. (1855).II.163. “Vil din Kjæreste i Nyboder gifte sig med dig?” – “Nei . . hun var lovlig undskyldt; desformedelst hun var allerede gift.” – “Arme Tyv! det gjør mig ondt for dig.” Hrz.VII.264. D&H.    1.3) talem. og ordspr. (kun de vigtigste er medtaget; se videre Moth.T240f. Molb.Ordspr.233f. Mau. II.475ff. Krist.Ordspr.364). der er flere tyve end galger, se u. Galge 1 slutn. aaben kiste gør dristig tyv, se I. Kiste 1.2. tyven finder vel laasegangen, se Laasegang. lejlighed (ell. anledning) gør (ell. giver) tyve, se Lejlighed 3.1 (jf. Mau.10726). tyven levner noget, men ilden levner intet olgn., se levne 1.1 (sml. u. Tyvehaand samt: *Langt heller Tyv end Røver, | Tyv levner immer lidt. Grundtv.SS. II.336). man kan lukke for en tyv, men ikke for en løgner, se IV. lukke 1.2. natten er vor egen, siger tyve og trælle, se Nat 1.5. nu begynder vi paa ny, sagde tyven; han stjal nytaarsmorgen, se II. ny 5.3. (en)hver er (en) tyv i sin næring (sj. haandtering. Gjel. GL.51) ell. næringsvej, se I. Næring 2.2, Næringsvej 2.1. det er kun en overgang, sagde tyven, han skulde hænges, se Overgang 5.3. tyve og røvere skulle ikke arve guds rige (men ærlige folk, som stjæle), se Rige 3.1. naar tyvene kommer op at skældes, faar bonden sine varer igen, se VII. skælde 3 (jf.: naar Tyvene komme i Trette, faaer Bonden sin Koe igien. Holb.MTkr.504). jeg vil selv vælge strikken, sagde tyven, det er mig, som skal hænges, se I. Strikke 2. kunde tyven sværge sig fra galgen, blev han aldrig hængt, se I. sværge 4.1. man hænger de smaa tyve og lader de store gaa olgn., smaa forseelser straffes oftere (og strengere) end store (sml. u. Spindelvæv 2.2). Mau. 10746. man lader de smaa Tyve hænge, og de store gaae frie. Holb.Rpb.III.12. De smaa Tyve hængte man, de store lod man løbe. SMich.Dommeren.(1921).117. jf. u. Skælm 1.2 slutn. Feilb. Vogel-Jørg.BO.517 samt: de smaa Tyve hænger man, og for de Store tager man Hatten af. Grundtv.Saxo.III.74. Molb.Ordspr.234 (jf. PSyv.I.463). tyv tror (nu næppe i rigsspr. tænker. Mau.10727. EPont.OO.44. CBernh.III.159. Krist.Ordspr. 364), hvermand stjæler, man tillægger (uvilkaarligt) andre sine egne fejl. Ing.EF.II. 15. Buchh.EG.58. Feilb. UfF. (nu næppe i rigsspr.:) tyv(e) stjæler fra tyv(e), saa bliver tyv ærlig (dvs.: idet kosterne ikke længere beror hos ham). UfF. jf. Høysg.S.90. Krist.Ordspr.364 samt: Konen talte om det urigtige i saaledes at borttage det hengjemte Gods; men Knøsen anførte et Mundheld . .: “Tyve stjæle fra Tyve alt, hvad Tyve have stjaalet.” Thyreg.UdvFort.II.386. (jf. Mau.10758. Grundtv.Da.Ordsprog.(1845). nr.3003. Feilb.). (nu næppe i rigsspr.:) det heder i det gamle Ordsprog: hvor jeg finder mine Vahre (ell. koster. Molb.Ordspr. 233. Krist.JyA.V.120), der har jeg min Tyv; det er: man holder sig til ham som Tyv eller sin Mand, indtil han skaffer Mand for sig. Hedegaard.Criminal-Ret.(1760).424. Ingen er Tyv for sit Eget. Grundtv. Saxo.III.80 (jf. Mau.10759). een gang tyv, altid tyv olgn. (dvs.: tyven genvinder aldrig sit ærlige navn, ell.: den, der een gang har stjaalet, vil ogsaa vedblive dermed). LeckFischer.(OrdbS.). jf. Mau.10730. Krist.Ordspr. 364. (nu næppe br.:) Tyven har, som man sagde mig i min Ungdom, allevegne stor Ret. ACHviid.Dagbog.I.(1787).270 (jf. PSyv. I.465). (spøg., nu sj.:) han holder ingen tyv(e), men stjæler selv. Mau.II.481. Bresemann.Da.Ordsprog.(1843).282. nu er den tyv hængt (ell. ophængt. Mau.II. 481), (nu næppe br. i rigsspr.) udtr., der bruges, naar noget, som har været borte, findes igen. Bredahl.VI.123. Feilb. saa(dan) spørger man tyve (ad) ell. det spørger man tyve om, anv. som afvisende svar paa spørgsmaal om, hvorfra man har faaet en vis ting (især naar man ikke er kommet helt ærligt til den). Høysg.S.267. Krist.Ordspr.543. UfF. – se ogs. u. II. forstaa 3.2. 2) (jf. Aale-, Bi-, Flæske-, Palme-, Ristyv ofl. og u. Hønsetyv) om dyr (som tilegner sig menneskers ejendom ell. hvad der er efterstræbt af mennesker). *Jeg (dvs.: hyrdepigen) bæver ikke, fast Skrubben (dvs.: ulven) kom . . | Jeg lærer Tyven at vende om. Zetlitz. BS.20. *Lad hele Verden kalde ham (dvs.: en puddel, der har stjaalet kød) . . en firbenet Tyv og Røver. Kaalund.122. jf.: Storke, Oddere, Ræve og andre Fisketyve. Schytte.IR. II.363. Riget.⁵/₆1912.4.sp.4 (om skarv).   spec. (zool.) om insekt af den borebillerne nærstaaende familie Ptinidæ, navnlig Ptinus fur (jf. Røver 2), der æder madvarer, bøger, pelsværk m. m. Cuvier.Dyrhist.II.191. Bergs. MS.²I.326. CEw.Æ.VI.31. den messingfarvede tyv, se messingfarvet; jf. (i sa. bet.): Den gulhaarede Tyv. Bergs.MS.²I.327. jf. Korntyv, (nu næppe br.) d. s. s. Kornsnudebille. Magazin f.Næringsstanden.I.(1796).238.  3) om ting. (jarg.:) (sigtede) har paa Restaurationer . . opsat Spilleapparaterne “Bel- Fruit-Gum”, almindeligvis kaldet “Den enarmede Tyv”, fordi Gevinstmulighederne er meget minimale. SorøAmtstid.¹⁰/₇1947.2.sp.4. især i flg. anv.:    3.1) (jf. Faaretyv og Røver 3; sj. i alm. spr.) om plante(del), der berøver noget andet dets kraft, næring. jf. Jordbærtyv: (jordbærrankerne) ere som Tyve, der vil stiæle Saften af Beedet fra de rette Planter; man maae derfor nøie passe paa, saasnart disse Tyve ere blevne en Finger lange, at skiære dem fra. Fleischer.HB.497. Tulipantyve . . Saaledes betegnes spidsbladede Former (dvs.: af tulipaner), der uønsket indfinder sig iblandt de bægerdannede Sorter. HavebrL.⁴II.978.    3.2) (ænyd. d. s.; jf. sv. tjuv (på ljus), eng. thief, ty. dieb (og räuber, wolf), fr. larron i sa. bet.; sml. I. Brand 5.3; nu især gldgs. ell. dial.) nedadbøjet ell. løsrevet, nedfaldet stykke af den brændende tande, der faar lyset til at brænde daarligt, løbe (og derved “stjæler” stearinen, tællen, vokset); lysetyv; især i forb. en tyv i lyset. *ofte brænder (lyset) aldt for kort, | For Tyv i Lyset er, og smælter Voxet bort. LThura.Poet.197. PAHeib.R.II.44. Jeg er bange, Lygten gaaer ud . . der er kommen en Tyv i Lyset, troer jeg. Ing.EM. II.163. Pludselig gik der en Tyv i Lyset; Flammen strakte sig spruttende i Vejret. Aakj.VF.213. (tællevægen) lavede sort Tyv, der skulde snydes med Fingrene. HansPovls. HF.7. Feilb.3 “Den enarmede Tyv”. (jf. enarmet S ).   

IV. tyve, num. [ˈty·və] (nu kun dial. tive. Jernskæg.D.56. Holb.Herod.42. Spillebog.(1786).115. Blich.(1920).V.92. UnivBl.I. 360 (sjæll.). Flemløse.24. jf. NvHaven.Orth. 175. vAph.(1759).492. Rask.FynskeBS.65. Esp.166. Kort.51. Feilb. – † (jf. dog Brøndum - Nielsen.GG.II.155.214. Feilb.) tjuve (Holb.Kandst.V.8. Cit.1723.(Mit bedsteKunstværk.(1941).80)), tjuge (Holb.DNB.574. Lodde.NT.51.331. *to Gange tiuge (HSneed.ED. 163: tyve) og fiire Aar (dvs.: 44 aar). HSneed. (Viise omHr.Henrik[Gerner].(1784).4)). (glda. tywæ, tiwæ (Brøndum - Nielsen.GG.I.337), tiwffue, thyuge, æda. tiughæ, tiughu, sv. tjugo, tjugu, no. tjue (tyve), oldn. tjogu (og tuttugu); grundbet. vistnok: to tiere; besl. m. II. ti, III. to; jf. toti samt II. Tyve, tyvende; foreligger som sidste led i firsindstyve, halvfemsindstyve, halvfjerdsindstyve, halvtredsindstyve og tresindstyve (s. d. og jf. Skautrup.SprH.II.95); af anden opr. (men besl. hermed, jf. ogs. tredive) er -tyve i fyrretyve (s. d.)) tallet 20. 1) i al alm. de solgte Joseph til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv. 1Mos.37.28. Nu har vi flacked saaledes om i tyve Aar siden Trojæ Erobring. Holb.Ul.IV.1. Svithiod, det Broderland, hvis Erindring altid giør mig tive Aar yngre. Blich.(Tilsk.1929.I.288). *Jeg er Havren. Jeg har Bjælder paa; | mer end tyve, tror jeg, paa hvert Straa. Aakj.VVF. 136. (i nyeste tid; især , emb.) i angivelse af klokkeslæt: klokken tyve, klokken otte aften. BMikkels.Jeg vil gøre alt for dig.(1945).9.   anv. som en omtrentlig talangivelse om et (forholdsvis) stort antal. et Ord, som ofte betyder 20 Ting. Holb.Ep.III.439. Deres Søster med alle de Smaa faae hver tyve Hilsener. HCAnd.BC.I.243. Et Exempel blandt tyve. Brandes.Br.III.247. Jeg har været her mindst 20 Gange forgæves. Soya.AV.8.   (spøg.) i ordspil m. flt. af I. Tyv. Oehl.VII. 81. Feilb. spec. i regnestykke, hvor man skal udfinde antallet (7) af gæs: (bonden til gæssene:) “kan I komme ud af mit korn, I tyve!” (gæssene:) “vi er ikke tyve; men hvis vi var lige saa mange til og halvt saa mange til, 1 gaas til, ¹/₂ gaas til og en gase til, saa var vi tyve” ┆ smst. 2) i forb. m. andre talord olgn. (om visse faste forb. se u. bet. 3).    2.1) i al alm. tyve tusinde Mand Fodfolk. 2Sam.10.6. nogle og tyve portioner flæsk. Cit.1800.(FStuckenberg. F.II.130). *I Kappe og sorte Klæder | Han passer flittig sin Bog, | Han over Grammatica sveder – | Den fire og tyve Aars Pog. Blich.(1920).XIV.151. da var jeg eet og tyve Aar. HCAnd.(1919).IV.15 (jf. u. II. en 1 og 7.1). en Hoben unge Fyre (dvs.: elefanter) paa en tyve-tredive Aar. Rørd.AM.118. fyrre og tyve, se fyrretyve. syv og tyve, se II. syv 5 (jf. ovf. sp. 1358⁴¹). sml. ogs. u. II. Sinde 1.   (nu sj.) m. betegnelsen for enerne efterstillet. disse . . tyve og én articuler. Cit.1699.(Vider. I.211). tyve og fem rixdalers straf. Cit.1705. (KbhDipl.VII.750). *De (dvs.: et sølvbrudepar) leved tilsammen Aar tive og fem. Blich. (1920).XVIII.145. Bødt.SamlD.255. jf. sv. tjugosju olgn.: For tyvesyv år siden. Barfod. (Stub.141).    2.2) (tilsvarende i ænyd., glda. (Kalk.IV.403); jf. u. Snes; nu kun dial., jf. NMPet.Spr.I.239) ved angivelse af tallene 30-39 efter tyvetalssystemet. Gldgs Skæmt.4. Jeg (dvs.: en bondefødt forvalter) har nu kommissioneret (dvs.: konditioneret) paa Godset i tolv og tyve (dvs.: 32) Aar. PAHeib.Sk.I.280. *Den Ypperste (jord) gav hundred Fold, | Den Voveste (dvs.: ringeste) gav ti og tyve (dvs.: 30). Grundtv.SS.I.319 (efter Matth.13.8). Dania.II.186. Feilb. Lech.Skånemålens böjningslära.(1925).78. 3) i særlige (faste) forb., talem. olgn. tyve aars leje er evig eje, se I. Leje 1.1 (jf. u. Hævd 1). eet ord saa godt som (fire og) tyve, se II. en 12.1, II. fire 1, Ord sp. 1181⁴⁴. af dem til tyve paa snesen, se Snes 4. gøre ti til tyve, se II. ti 4. tælle til tyve, se VII. tælle 2. fire og tyve timer, spec. som udtr. for et fuldt døgn (regnet fra et vilkaarligt tidspunkt). (den efterladende tolder) belegges . . med militairisk Execution ved nærværende Under Officer; som nyder hver fire og tive Timer for sin Gebühr fire og Tive Skilling danske. Cit.1736.(Hübertz.Aarh.III.244). i et moderne bladhus arbejdes der alle døgnets fire og tyve timer ┆ ofte anv. m. tanke paa en vis frist: Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Grundl. (1849).§85.   i forb. m. num. nitten: i (de) nitten tilfælde af tyve olgn., anv. som udtr. for en høj grad af hyppighed (sml. u. II. ni 2). (den grund, sømanden angiver for at faa orlov) er i de nitten af tyve Tilfælde en Plade. VKorfitsen.TO.I.5. Bang.VI. 234. talem.: nitten haandværker (haandværk. LokomotivT.1947.110.sp.2) (gør ell. volder ell. er) tyve ulykker, den, der giver sig af med, paatager sig for mange forsk. ting, slipper daarligt derfra (jf. II. Haandværk 1.2 slutn.). Bresemann.Da.Ordsprog.(1843).171. Kok.Da.Ordsprog.(1870). nr.1145. Krist.Ordspr.225. Feilb.I.770 (u. håndværk). Faderen hørte til den Slags . . Mennesker her i Livet, der kunde alt og ingenting, om hvem med Rette kan siges: Nitten Haandværker er tyve Ulykker. Skovrøy.EF.115. jf.: Nitten Haandværkere er tyve Ulykker. AchtonFriis.DSØ.II.233. 4) m. særlig substantivisk anv. (jf. II. Tyve).    4.1) ♠ i “seks og tres”: melding, der tæller 20 points (se u. fyrre, fyrretyve); ogs. om konge og dame i sa. farve (uden for trumfkuløren), der muliggør denne melding: jeg sad med tyve i ruder, men jeg kunde ikke komme til at melde dem ┆     4.2) om tidsrum: (et ell. flere af) aarene 20 – 29 i et ell. andet aarh. Chr. Winthers første digtsamling kom i 28 (dvs.: 1828) ┆ genforeningen i tyve (dvs.: 1920) ┆    især i best. f. flt.: tyverne. D&H. I mine Forældres Barndom i Tyverne. Halleby.78. Tyvernes (dvs.: 1520'ernes) Programskrifter. OFriis.Litt.257.    4.3) som aldersangivelse.   (de) tyve, 20 aar. Sørine, den ældste Datter, var hen ad tyve. JVJens.HF.19. Herregud, en Pløg paa tyve . . havde han ikke selv kærestedes i den Alder. ThitJens.J. 53. nu, da jeg havde passeret de tyve, begyndte Kvinden . . at interessere mig. Buchh. FD.84.   (jf. Tyveaar 2) i best. f. flt.: tyverne, alderen (aarene) 20–29. S&B. (de) talte, som man taler i Tyvernes Morgenstund, uhindret af Kundskab til Menneskenaturen. Gjel.T.274. Tiden randt. Anna kom efterhaanden op i Tyverne. AaDons.S.34.4.2 den græsk-tyrkiske konflikt fra de tidlige tyvere. AKarker.Nord.talord.(1959).65(år 1958 ). de brølende tyvere, se I. brøle 2.2 S.   

I. Tyve, en. [ˈty·və] ((i bet. 1) ogs. Tyv. [ty^?v, tyu'] D&H. AarbFrborg.1920.98. jf. Moth.T132. VSO. MO. Levin.; i rigsspr. næsten kun (ved siden af -tyve) som 2. ssg.-led (spec. i ssg. II. Høtyv), jf. (u.) Brand-, For-, Gærde-, Halm-, Jærn-, Møg-, Raps-, Vogntyv(e). – dial. Tive. Cit.beg.18.aarh.(Thott 4°1524.452). Borreby.PA.23. JPPrahl.AC. 12. jf. Esp.166. OrdbS.(sjæll.)). flt. tyver ell. (til formen Tyv) tyve (MaskinbogLandm. 638. jf. VSO. Levin. og u. II. Høtyv). (glda. tiwæ og (i best. f.) tywffuen (Brøndum-Nielsen.GG.II.155), æda. (oblik.) tiughu, sv. tjuga (tjuva), no. tjuga og tjuge, oldn. tjúga (sml. u. II. Høtyv og u. Tveskæg); besl. m. I. Tvege; jf. I. Sule 2-3) redskab(s-del) forsynet med ell. dannende en kløft (jf. Brandtyv); især: 1) (navnlig landbr. ell. dial. (især østdansk), jf. D&H.) gaffelformet redskab, egl. blot en naturlig tvege m. langt skaft (jf. Gærdetyve), nu i reglen et skaft m. to (ell. tre) grene (flene), anv. til at tage hø, halm, neg m. m. med (jf. Halm-, II. Hø-, Jærn-, Korn- (Gram.Nucleus.885. VSO.III.K268 (u. Kornfork)), Møg-, Rapstyv); fork; gaffel (1.1); ogs. om høkrog. (ved) Lugen, som Sæden indsendes, er en Person, som fratager Sæden med en Tyve. JPPrahl.AC.71. Grundtv.Snorre.II.173. NP Wiwel.JL.55. Esp.166. Thorsen.185. jf. Feilb. (u. 1. -tyv). jf.: Tyvekrog var det Sted (i skoven), hvor man huggede Tyver (Tveger) dvs.: et Redskab, hvormed man vendte Egebarken, naar den blev tørret. Fleuron.SK. 180. 2) (jf. Kinding, Stangarm 1 og Tungeblad 2.2; landbr. ell. fagl.) massivt træstykke foran paa et hestekøretøj (en stiv vogn), som fortil og bagtil bestaar af gaffelformede dele (kaldt henh. Fortyv(e) (s. d.) og Bagtyv(e) (PolitiE.Kosterbl.¹⁹/₁1925.2.sp.1. DF.X.76), hvori vognstangen, henh. langvognens (2) forreste del fæstes med en bolt; ogs. spec. om fortyven. VSO.VI.780. PrislSmed. 14. DF.X.76. især i ssg. Vogntyv(e) (s. d.).   (foræld.) om kløftet del af en hjulplovs træktøj. LTid.1725.286. OeconJourn.1757.799.

II. Tyve, et. flt. -r. (vel substantivering af IV. tyve (jf. IV. tyve 4); sml. Tyver samt glda. tiw(gh), snes (jf. Brøndum-Nielsen.GG. II.155), sv. tjog, no. dial. tjug; sj., nu næppe br.) antal af tyve; snes. regne . . efter Tyver, d. e. Snese. JBaden.Gram.107. det tredie Tyve. smst.

III. tyve, adj. [ˈty·və] (snarest subtraktionsdannelse af ssgr. som tyvebrændt (se II. tyvebrænde 2), Tyvetøj; jf. dial. udtr. som det er en tyvs (dvs.: “pokkers”) dreng til at klare sig, det var tyvs til mas (UfF.; sml. bands), for en tyv (en ed; Feilb.), samt sv. (jarg.) tjyvens, brillant; nu kun dial.) især attrib., om person ell. ting: forbandet; “pokkers”; ofte m. afsvækket bet., anv. som rosende ell. spøg. udtr. den tyve Udskrift paa Carls Brev. ChristianeHeger,1806. (Oehl.Br.II.25). God Morgen min tyve Nicoline! sa.,1808.(MReinhardt.FE.I.13). saa faar jeg denne tyve Mikkel (dvs.: en ræv) at se. Bøgh.I.50. den tyve Smeddetamp. ZakNiels. GV.124. Det (dvs.: snaps) er noved tyve Tøj at tå (dvs.: tage), naar itte man fejler noved! Gravl.DFS.32. en tyve vej. BornhOS. gradbøjet: en tyveste dreng. Hjortø.OS.30.   i forb. skrevet som ssgr. Det er ogsaa tyveforbandet, at jeg skal i Tjenesten. AntNiels. FL.I.27. Det er dog et Tyve-Vejr i Dag. Schand.F.453.

Tyve-, i ssgr. [ˈty·və-] især af I. Tyv (1) (jf. Tyv-, Tyvs- samt III. tyve); foruden de ndf. medtagne bl. a. Tyve-dont, -fag, -fif (jf. -greb), -fjæs, -haandtering, -haandværk, -instinkt, -jagt (jf. I. Jagt 2), -kneb (jf. -greb), -kup, -lager, -rede (jf. -hul 2, Røverrede), -redskab, -rænke(r), -værktøj og personbetegnelser som Tyve-bæst, -hund (jf. Hund 4.2), -keltring, -kælling, -mær (jf. Mær 2), -rak (jf. -pak), -tamp, -tøjte.   til IV. tyve bl. a. tyve - aarig, -aars(-alder), -cifret, -dag(e)s, -dobbelt, -ender, -etages, -fold(ig), frank(-stykke), (en) -gylden, -punder, -pundig, -skilling, -sædet, -sædig, -takket, -tal(s)-system, -tonner, -vinget, -øres (frimærke) (se i alm. u. sidsteleddene).