Nathalie Sarraute

Nathalie Sarraute slog først igennem med artikelsamlingen L'Ère du soupçon (1956, Mistillidens tid). Hun havde forinden udgivet romanen Portrait d'un inconnu (1948, dansk Portræt af en ukendt, 1979) med forord af Jean-Paul Sartre, men de gik tydeligvis fejl af hinanden, og samarbejdet hørte op. Det var hendes teorier om personfremstillingen i romanen, der vakte interesse, ikke mindst hendes opgør med den glatte, fuldendte personfremstilling, hvilket hun udfoldede i essayet "De Dostoïevski à Kafka".

Sarraute ville som Alain Robbe-Grillet skabe en ny roman, men på den stik modsatte måde: Hvor Robbe-Grillet så på tingenes overflade, dykkede Sarraute ned under menneskets overflade og fandt et nyt stof og en ukendt virkelighed.

De underliggende psykiske stemningsskift (Sarraute ville ikke bringe psykologi ind i billedet) gennemsyrer alle romanerne, fra Le Planétarium (1959, dansk Planetarium, 1960), over Les Fruits d'or (1963, dansk Guldfrugterne, 1967) og Entre la vie et la mort (1968, dansk Mellem livet og døden, 1981), til Vous les entendez (1972, I hører dem) og Disent les imbeciles (1976, Idioterne siger) m.fl. Teksterne i L'Usage de la parole (1980, Brugen af sproget) er en ny samling tropismer, hvor hver tekst går ud fra et bestemt ord.

Nathalie Sarraute fortæller selv, at hun meget tidligt havde sans for disse skjulte reaktioner i mennesker. Hendes bog Enfance (1983, dansk Barndom, 1984) afdækker dette forhold. Men selvom det er barnet Nathalie, hun skriver om, er det mere en tropismeroman end en erindringsroman. Sarraute tydeliggør et lille barns oplevelse af en uforstående voksenverden med skilte forældre og det nye land Frankrig, som forfatteren flyttede til fra Sankt Petersborg med sin far i 1909.

Sarraute så i teatret en særlig udfordring. Radiohørespillene Le Silence (1967, Stilheden) og Le Mensonge (1967, dansk Løgnen, 1971) rejste spørgsmålet om, hvordan man uden skrift kunne få "under-konversationen" frem i dialogen. Det talte ord i hendes teaterstykker måtte i stemmeføringen kunne få de underliggende reaktioner frem (jf. stykket Pour un oui pour un non, 1982).

Une réalité inconnue (2023, En ukendt virkelighed) er en samling essays, foredrag og samtaler, der viser Sarraute som en betydelig skikkelse inden for fransk litteraturhistorie. Teksterne tegner et billede af hendes egen placering i romangenrens udvikling og giver en nøgle til forståelse af forfatterskabet, ofte klarere end megen litteraturkritik.

• Frankrigs litteratur
• Frankrigs litteratur efter 2. Verdenskrig
• nouveau roman

• Jefferson, Ann (2020). Nathalie Sarraute: a life between. Princeton, New Jersey: Princeton University Press.
• L'Arc no 95 (1984). Nathalie Sarraute.