Alex Høgh Andersen
| Alex Høgh Andersen | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 20. maj 1994 (32 år) Slagelse |
| Nationalitet | |
| Bopæl | København |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Tegnefilmsdubber, skuespiller |
| Eksterne henvisninger | |
| Alex Høgh Andersens hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Alex Høgh Andersen (født 20. maj 1994) er en dansk autodidakt skuespiller, som har medvirket i julekalenderen Tvillingerne og Julemanden (2013), dramaserien Vikings (2016-2020) det autentiske drama Skyggen i mit øje (2021) og kriminalfilmen Rejseholdet - Det første mord (2025), hvor han spillede hovedrollen som Rejseholdets første leder Otto Himmelstrup.
Opvækst
[redigér | rediger kildetekst]Høgh Andersen blev født den 20. maj 1994 i Slagelse og opvokset i Skælskør, som søn af Thomas og Charlotte Andersen.
Som barn spillede Høgh Andersen håndbold og fodbold i Skælskør, samtidig med at han også sang og dansede. Hans mor sendte som ham 8-9-årig til det lokale teater, og gennem instruktøren på teatret, som også instruerede på Eventyrteatret i København, blev Høgh Andersen efter en periode også tilknyttet Eventyrteatret, hvor han spillede frem til han blev 17 år gammel.[1]
I 2006 medvirkede Høgh Andersen som 11-årig i TV 2's populære underholdningsprogram Scenen er din, hvor han deltog i kategorien "Juniorsang". Han nåede frem til semifinalen, hvor han blev slået af sin medkonkurrent, Lotte Bjørnholt Fink.[2]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Høgh Andersen fik sin debut i 2012 i den danske mini-tv-serie Outsider, hvor han spillede overfor Sarah-Sofie Boussnina og Rasmus Botoft. Han indtog rollen som Viktor, der er ven med hovedpersonen, Sebastian. Det efterfølgende år i 2013 medvirkede Høgh Andersen i TV 2s julekalender Tvillingerne og Julemanden som William Iversen.[2] Høgh Andersen gik på tidspunktet for optagelserne til julekalenderen i 3.g., og måtte pendle mellem København og Aalborg, hvor en del af optagelserne foregik. Han begyndte det efterfølgende år i 2014 på film- og medievidenskab på Københavns Universitet.[1] Høgh Andersen har fortalt efterfølgende, at det enkelte år han gik på universitetet har gjort ham til en teknisk bedre skuespiller.[3]
I 2015 medvirkede han i Tobias Lindholms krigsfilm Krigen, der omhandler krigen i Afghanistan. Filmen blev modtaget med positive anmeldelser, en lang række priser og nomineringer og blev nomineret til en Oscar for bedste internationale film i 2016.[4] I 2015 medvirkede Høgh Andersen også i et enkelt afsnit af ungdomssitcommen Hedensted High.
I 2016 indtog Høgh Andersen sin hidtil største rolle, da han medvirkede i HBOs succesfulde dramaserie Vikings i rollen som Ivar Benløs. Høgh Andersen blev i begyndelsen af 2015 kontaktet af en agent, som havde set ham i mindre produktioner og som ønskede at han lavede et self-tape, som skulle sendes til produktionslederne ved HBO, der var ved at planlægge den kommende serie. Høgh Andersen blev i sommeren 2015 inviteret til anden runde af casting, som foregik i Stockholm og kort efter blev han udvalgt til tredje og sidste runde af castingen, som foregik i Dublin. Høgh Andersen var til auditions for tre roller i serien inden han blev tilbudt rollen som Ivar Benløs, og han valgte efterfølgende at droppe ud af sit studie på Københavns Universitet.[1] Høgh Andersen debuterede som den forkrøblede og delvis paralyserede kongesøn i sæsonafslutningen af tredje sæson, og medvirkede efterfølgende i 53 afsnit, der strakte sig over fire års arbejde, frem til seriens afsluttende sæson 6 i 2020. Serien modtog stor ros og positive anmeldelser og blev nomineret til flere Emmy Awards.[5]
Efter flere år i udlandet vendte Høgh Andersen i 2021 tilbage til dansk film, da han medvirkede i Ole Bornedals autentiske drama Skyggen i mit øje, der omhandler det fejlagtige bombardement af Den Franske Skole i København under 2. verdenskrig. For sin rolle som Frederik, en dansk soldat i den tyske hær i Danmark, der indser at han må ændre sit liv, modtog Høgh Andersen sine første nomineringer til Bodil- og Robert-priserne for bedste mandlige hovedrolle.
I 2022 medvirkede Høgh Andersen i Viaplays dramaserie The Viking - Narkokongens fald, der er inspireret af virkelige hændelser omkring den kriminelle narkoboss og smugler, Claus Malmqvist. Høgh Andersen indtog rollen som unge Claus Malmqvist.[6] I 2023 medvirkede Høgh Andersen i fortsættelsen af Ole Bornedals kultklassiker Nattevagten (1994) med filmen Nattevagten 2 - Dæmoner går i arv[7]. I 2024 udviklede og medvirkede Høgh Andersen i Viaplay-serien Kald mig far sammen med sin gode ven, Magnus Haugaard.[8] Samme år medvirkede han også i tre afsnit af det britiske tv-drama Granite Harbour som Emil Weggem. I 2024 medvirkede han også i Pedro Almodóvars første engelsksprogede film The Room Next Door,[9] som vandt Guldløven ved Filmfestivalen i Venedig samme år.[10]
I 2025 spillede Høgh Andersen den danske politimand Otto Himmelstrup, leder af danmarkshistoriens første Rejsehold i 1927, i filmen med titlen Rejseholdet - Det første mord.[11]
I november 2025 annoncerede DR at Høgh Andersen, sammen med Sara Bro, vil være vært for Dansk Melodi Grand Prix 2026.[12]
Kommende produktioner
[redigér | rediger kildetekst]I november 2024 annoncerede Nordisk Film at Høgh Andersen ville indtage hovedrollen i Christoffer Boes filmatisering af Jacob Jonias roman Den yderste grænse (2023).[11]
Privat
[redigér | rediger kildetekst]Høgh Andersen har dannet par med Johanne Milland, skuespiller, siden begyndelse af 2023.[13] Parret mødte hinanden i 2022 under optagelserne til tv-serien Kald mig far og de indledte et forhold et stykke tid efter.[14] I maj 2024 annoncerede parret, at de var flyttet sammen i en lejlighed på Amager, København.[14][15]
Filmografi
[redigér | rediger kildetekst]Spillefilm
[redigér | rediger kildetekst]| År | Titel | Rolle |
|---|---|---|
| 2015 | Krigen | Anders Holm |
| 2021 | Skyggen i mit øje | Frederik |
| 2023 | Nattevagten 2 - Dæmoner går i arv | Frederik |
| 2024 | The Room Next Door | Fred |
| 2025 | Rejseholdet - Det første mord | Otto Himmelstrup |
Serier
[redigér | rediger kildetekst]| År | Titel | Rolle |
|---|---|---|
| 2012 | Outsider | Viktor |
| 2013 | Tvillingerne og Julemanden | William Iversen |
| 2015 | Hedensted High | Flotte Tjelle |
| 2016-2020 | Vikings | Ivar Benløs |
| 2022 | The Viking - Narkokongens fald | Claus Malmqvist |
| 2023 | Den som dræber - Fanget i mørket | Bjørn Jepsen |
| 2024 | Bare kald mig far | Emil |
| Granite Harbour | Emil Weggem |
Filmdub
[redigér | rediger kildetekst]| År | Titel | Role |
|---|---|---|
| 2014 | Big Hero 6 | Hiro Hamada |
| 2019 | Sådan Træner Du Din Drage | Eret |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Lillelund, Erik, "En Høgh vender hjem", Ud og Se, hentet 4. april 2022
- 1 2 "Ny julekalender-stjerne: Kendt fra tv", Se og Hør, 6. december 2013, hentet 4. april 2022
- ↑ Alex Høgh Andersen: »Jeg er blevet en bedre skuespiller af at have en akademisk baggrund«. Uniavisen. Fortalt til Sørensen, Meike (publiceret 19. maj 2022. Hentet 7. juli 2022.
- ↑ Ritzau (10. september 2015), "'Krigen' bliver badet i stjerneregn fra anmelderne", dr.dk, hentet 4. april 2022
- ↑ Madsen, Sara Gerlach (8. december 2016), "Dansk julekalenderstjerne er nu hit i Hollywood", tv2.dk, hentet 4. april 2022
- ↑ "Se traileren: Dansk 'Vikings'-stjerne er ukendelig som narkoboss", streamingguide.kino.dk, arkiveret fra originalen 9. februar 2023, hentet 14. april 2022
- ↑ Laursen, Jonas V. K. (2023-12-14). "Alex Høgh Andersens tumulte år: Var langtidssygemeldt". www.alt.dk. Hentet 2025-11-24.
- ↑ https://streamingguide.kino.dk/guides/dansk-verdensstjernes-nye-komedieserie-faar-premieredato[permanent dødt link]
- ↑ "Dansk verdensstjerne scorer rolle i mesterinstruktørs nye film | Kino.dk". www.kino.dk. Hentet 2025-11-24.
- ↑ Reuters (2024-09-07). "Almodóvar's The Room Next Door wins Golden Lion at Venice film festival". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2025-11-24.
- 1 2 "Ny storfilm om Danmarks første rejsehold får biografpremiere næste år | Kino.dk". kino.dk. Hentet 2025-11-24.
- ↑ Frank, AfNanna (2025-11-04). "Her er værtsparret til Dansk Melodi Grand Prix 2026". DR. Hentet 2026-02-12.
- ↑ "Alex Høgh Andersen er forelsket: Viser kæresten frem". SE og HØR. 2023-04-18. Hentet 2025-11-24.
- 1 2 "Alex Høgh Andersen og Johanne Milland mødtes under optagelserne: – Nu flytter vi sammen". SE og HØR. 2024-04-28. Hentet 2025-11-24.
- ↑ Sørensen, Andrea Fredsøe; Lund, Julie Bruun (2025-09-03). "Da Alex Høgh mødte sin kæreste, ændrede det noget i ham: "Det er ting, jeg ALDRIG har drømt om"". www.alt.dk. Hentet 2025-11-24.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Alex Høgh Andersen på Internet Movie Database (engelsk)
- Alex Høgh Andersen på Filmdatabasen
- Alex Høgh Andersen på danskefilm.dk
- Alex Høgh Andersen på danskfilmogtv.dk
- Alex Høgh Andersen på AlloCiné (fransk)
- Alex Høgh Andersen på AllMovie (engelsk)
- Alex Høgh Andersen på The Movie Database (engelsk)
- Alex Høgh Andersen på danskefilmstemmer.dk